Håb for lægeløse

Lægeformand tror, at det mandag vil lykkes at løse problemet med manglende plads til nye patienter hos de praktiserende læger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er hjælp i sigte til de borgere, der ingen læge har. De Praktiserende Læger og Region Sjælland forhandler mandag om den akutte mangel på praktiserende læger.

Omkring 1200 borgere i regionen er lægeløse, og især i Kalundborg, Nykøbing Falster og på Møn mangler der plads til nye patienter.

Forhandlingerne mellem lægerne og Region Sjælland er indtil nu gået temmelig trægt, siger de praktiserende lægers formand Tue Flindt Müller til P4 Sjælland. Men han forventer, at det vil lykkes at forhandle en aftale på plads i løbet af mandag.


Nyhedsoverblik