Gris på bordet

På Museumsgården på Møn kunne man i dag se hvordan julegrisen blev skåret ud i gamle dage. Der var ikke meget, der gik til spilde - heller ikke de ting, som mange rynker på næsen af i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et stykke med frisklavet blodpølse kan godt kræve en smule tilløb, hvis man er ung i dag. I gamle dage var det en rigtig lækkerbidsken, når julegrisen blev slagtet.

Kreativiteten blomstrede dengang - hoved, hale, tæer og indmad - alt blev udnyttet og folk elskede det.

Der var både smagsprøver og syn for sagen, da den 200 år gamle museumsgård på Møn holdt gammeldags julemarked søndag.

Mange af de yngre, som besøgte markedet bedyrede dog at efter deres smag hører den gammeldags sulemad ikke hjemme i en moderne husholdning.