Golf hjælper børn

Et projekt med børn der har det svært i Odsherred er blevet en succes, og forlænges nu med et ekstra år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et godt slag på golfbanen, kan hjælpe på meget. I hvert fald hvis man er et barn med sociale problemer.

Projekt Backspin startede for 12 år siden, og har kørt på prøve i Odsherred det sidste år.

- Efter jeg er begyndt her har jeg kunne koncentrere mig bedre, jeg har fået mere ud af timerne, siger Patrick Larsen fra Vig.

Og det fungerer, mener kommunen. Faktisk så godt at perioden med projektet netop er forlænget med yderligere et år.

- Der er flere af dem, der er blevet mere udadvendte, og skolerne melder tilbage, at der er sket en faglig udvikling, siger pædagog og projektleder i Backspin i Odsherred, Lars Häuser.

Og kan det hjælpe, så Emil ikke hele tiden bliver smidt ud i timerne, så er det nok meget godt. I hvert fald hvis man spørger ham selv.

- Det betyder at man kan blive inde i klassen og ikke være sådan en outsider, siger Emil Riis Hansen fra Nykøbing Sjælland.


Nyhedsoverblik