Godsejere udnytter au pair piger

Et godsejer-par fra Præstø bliver nu meldt til politiet for snyd med au pair-ordningen. Parret har tilsyneladende systematisk brugt au pair piger, som tjenestepiger på godset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Nysøgods har godsejerparret ifølge Avisen.dk lavet ulovlige aupair kontrakter mindst fem gange for at få billig fillipinsk arbejdskraft.For man skal have små børn for at må have aupair, og det har Marianne og Peter Holst ikke. Det har godsforvalteren derimod, så derfor er kontrakterne indgået i hans navn.

Jade Carreon flygtede fra Nysø gods i april, for der var ingen børn at passe. Og rengøring og madlavning fra 7-22, kun med et par timers pause midt på dagen, samt 4000 kroner i løn om måneden var uudholdeligt.

Godsejerfruen Marianne Holst erkender at have snydt med kontrakten og siger til TV2 Øst:

- Der er jo ikke andet for, end jeg må lade være med at have au pairer i fremtiden, når der er så mange problemer.

Jade Carreon skulle blandt andet komme hver gang "Misses Marianne" ringede med en klokke og sørge for at "tæppe af" inden herskabet skulle i seng.

Det burde stoppes, og det bliver det nu, hvor godsejerparret og godsforvalterne blive politianmeldt.

Hos Udlændingeservice kan man ikke udtale sig om den konkrete sag, men vurderer at sager af den her karakter kan give op til 60 dages ubetinget fængsel, samt en karantæne fra au pair ordnignen på op til 10 år.


Nyhedsoverblik