Giftig jord i Nakskov

Prøver fra den jord, hvor det gamle gasværk i Nakskov lå, viser, at der muligvis er en alvorlig cyanidforurening. Kommunen advarer folk mod at komme i berøring med jorden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland Kommune er kommet på sporet af en mulig jordforurening på Gasvej i Nakskov. 

I forbindelse med byggeriet på Nakskov Mill Foods på Gasvej 3 i Nakskov har prøver af jorden inde på virksomhedens grund vist, at der muligvis er en alvorlig cyanidforurening. Forureningen stammer sandsynligvis fra det gamle gasværk.

Da det grønne område over for virksomheden har været en del af den gamle gasværksgrund, har kommunen efter embedslægens anbefaling opsat advarselsskilte på det grønne område over for virksomheden. Desuden har kommunen afspærret det gravearbejde, som for tiden foregår på Gasvej, ligesom virksomheden har etableret afspærring ind til byggepladsen.

Hvis man færdes på det grønne område ved Møllecenteret gælder ifølge embedslæge følgende forholdsregler: 

  • Undgå al direkte kontakt/berøring med jorden i området.
  • Undgå at putte jorden i munden

Der vil i de nærmeste dage blive foretaget yderligere analyser og undersøgelser. Indtil man har mere præcise oplysninger vil der være skilte og afspærring. 


Nyhedsoverblik