Ghazalas tante tvunget til at medvirke til drabet

Tanten til den æresdræbte Ghazala Khan bad onsdag Højesteret om ikke at udvise hende. Og hendes forsvarer forklarede, at hun ville have mistet kontakten med sine børn, hvis hun nægtet at være lokkedue.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udsigten til et liv i helvede i Pakistan fik Ghazala Khans tante til at bede Højesteret om at omstøde den udvisningsdom hun fik for sin medvirken i drabet på niecen. Hun blev skudt af sin brort den 23. september 2005 på Slagelse Banegård.

Tanten, Perveen Khan, kunne simpelthen ikke have undslået sig sin medvirken, fordi hun var offer for et "kulturelt mørke", lød det fra forsvareren, Kristian Baagø, der fra morgenstunden redegjorde for kulturforskelle mellem Danmark og visse pakistanske landsbysamfund.

Tanten fungerede som lokkedue, da Ghazala Khan blev slået ihjel.

- Hun kunne i realiteten ikke have sagt fra. Hun havde mistet kontakten med sine fire børn, sin familie og sin omgangskreds, påpegede Baagø.

Samme argument gik igen i de fleste af forsvarsadvokaternes indlæg, hvor netop de tiltaltes familiære status som perifere eller centrale skikkelser fyldte meget. De tegnede i det hele taget et billede af, at de involveredes gøren og laden nærmest var forudbestemt af hensynet til familiernes ære.

Samtlige forsvarere bad konsekvent om markante strafnedsættelser af de domme, der i alt beløber sig til 104 år bag tremmer. Dertil kommer to udvisningsdomme til Ghazalas tante og fætter.

Seks ud af de syv forsvarere hævdede desuden, at hele sagen bør gå om på grund af rettergangsfejl i landsretten. Den belæring, som retsformanden gav nævningene i landsretten, var behæftet med ensidige fejl, mener forsvarerne.

Højesterets afgørelse falder onsdag i næste uge. Klik på billedet og følg TV2 ØSTs dækning af sagen:

Ghazala-sagen


Nyhedsoverblik