Der blev skrevet europæisk historie, da Højesteret onsdag lod hammeren falde tungt over de ni tiltalte i Ghazala-sagen. Det mener den norske professor i socialantropologi Unni Wikan, som har skrevet flere bøger om æresdrab.
- Denne afgørelse vil sende chokbølger gennem Europa, hvis den da ikke allerede har gjort det. Det er historisk, siger Wikan, der selv har været til stede ved retsmøderne i Ghazala-sagen.
- Den er skelsættende, fordi den slår fast, at æresdrab er organiseret kriminalitet, fordi der er adskillige mennesker involveret bag kulisserne, og handlingen planlægges nøje forinden.
Alligevel har det hidtil kun været drabsmanden, der måtte bøde for sin gerning, men i denne sag er det lykkedes at få bagmændene dømt også, siger Wikan der mener, at onsdagens hammerslag i Højesteret har en stor præventiv effekt.
- Dommene vil få den betydning, at det i fremtiden bliver langt sværere at få familie, venner og bekendte med på at deltage i den slags. Så når det gælder om at få bugt med æresdrab, så har Højesterets afgørelse større effekt end oplysningskampagner, lyder det fra den norske professor.
- Normalt indkalkulerer familien, at drabsmanden tager straffen, mens de øvrige går fri. Det skete ikke her, og jeg er sikker på, at hvis de implicerede i Ghazala-sagen havde vidst, hvad der ville ramme dem, så havde de aldrig hjulpet til.
Ifølge Wikan har der blandt unge muslimer i de nordiske lande længe ulmet et opgør med den æresrelaterede vold.
- Vi ser helt klart en bevægelse væk fra den praksis. Mange unge vender sig bort fra det, og dommen kan skubbe yderligere bag på den snowball-effekt, der allerede er i gang, påpeger Wikan. Hun ser dog også en hage ved dommen.
- Man kan frygte, at problemet med æresdrab så at sige eksporteres til familiernes hjemlande, hvor der er mindre chance for, at forbrydelsen vil blive opklaret, siger hun.
/ritzau/