¨

Gasflaske årsag til ulykke på motorvejen

Foto: TV ØST

Et uheld mellem 5 biler på Holbækmotorvejen gav torsdag eftermiddag kø. En gasflaske var årsag til ulykken.

Torsdag eftermiddag var der kø på Holbækmotorvejen. Flere biler kørte sammen ved Darup ved Roskilde i vestgående retning.

Årsagen til harmonikasammenstødet var en gasflaske, der lå i det ene spor. Da forreste bilist forsøgte at bremse op, kørte flere biler op bag i hinanden.

Trafikken holdt stille en time efter ulykken, indtil der var ryddet op.

Ingen af bilisterne kom slemt til skade, oplyser kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard. 

Men én af de involverede bilister, en 64-årig mand fra Vipperød, blev anholdt for spirituskørsel. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App