Gårdejer Henrik Høegh nyvalgt for V på Sjælland

Den 55-årige gårdejer Henrik Høegh har drevet landbrug i 30 år på "Nørrehave" i Fuglse nær Holeby. Han gik af som viceformand i Dansk Landbrug for nylig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Henrik Høegh kom i Folketinget med tredjeflest personlige stemmer af otte venstrefolk i Sjælland Storkreds. Den 55-årige gårdejer fik kun baghjul af statsminister Anders Fogh Rasmussen og retsordfører Birthe Rønn Hornbech.

Han støvsugede stemmer i sin egen Guldborgsundkreds samt Lolland-kredsen og fik formentlig støtte som den eneste landmand på Venstres liste. Han var i 10 år indtil 1999 formand for landboforeningerne på Lolland Falster og Møn. I efteråret 1998 blev han

viceformand i Dansk Landbrug, hvorfra han har haft kontakt til partier samt styrelser og institutioner.

I Dansk Landbrug har Henrik Høegh haft hovedansvaret for planteavl, miljø samt forskning energi og bioenergi. Han stoppede som viceformand i november 2007 for at hellige sig valgkampen.

Hans kone, Sonja, er ansat i Familiehjælpen i Lolland Kommune, og de har fire børn.

/ritzau/


Nyhedsoverblik