Fyrværkeriaktion på Sjælland

En større mængde fyrværkeri i jyderup og Næstved blev ulovligt opbevaret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi, Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi samt Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi gennemførte den 23. november en fælles fyrværkeriaktion mod 18 mulige fyrværkerilagre forskellige steder på Sjællan

Fyrværkeriaktionen blev gennemført i samarbejde med Skat, Forsvaret, Sikkerhedsstyrelsen og lokale beredskabschefer.
Aktionen blev gennemført for at sikre, at der ikke bliver fremstillet ulovligt fyrværkeri eller foretaget ulovlig opbevaring af fyrværkeri.
I Jyderup fandt politiet en større mængde lovligt fyrværkeri, der tilhører en 37-årig mand fra Glostrup. Fyrværkeriet blev ikke opbevaret efter forskrifterne, og sagen er derfor overgivet til Beredskabschefen.
Hos en 52-årig mand i Hornsherred fandt politiet 12 ulovlige kanonslag samt noget mindre fyrværkeri, der blev beslaglagt og overdraget til Forsvaret (EOD) til destruktion.
I Brøndby fandt politiet ca. 40 kg. ulovligt fyrværkeri i en container, der tilhører en 40-årig mand fra Rødovre. Fyrværkeriet blev beslaglagt og overdraget til Forsvaret (EOD) til destruktion.

Hos en 35-årig mand i Næstved fandt politiet en del lovligt fyrværkeri, der var ulovligt opbevaret. Sagen er derfor overgivet til Beredskabschefen


Nyhedsoverblik