Fulde unge i soloulykke

For høj promille og for høj fart var skyld i et alvorligt trafikuheld ved Nykøbing Falster i nat. En 17-årig pige har fået alvorlige ansigtskvæstelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken lidt i tre i nat var fire unge på mellem 17 og 21 år med høj fart på vej nord på ad Nykøbingvej. Chaufføren var fuld og mistede af uvisse årsager herredømmet over bilen.

- Bilen røg 160 meter ind på en mark og rullede flere gange rundt, fortæller vagthavende hos politiet i Nykøbing Falster.

Den 21-årige chauffør slap, som den eneste, uden skader. Værst gik det ud over en 17-årig pige.

- Hun er uden for livsfare, men hendes næse og hendes ene øje har alvorlige kvæstelser. De to andre passagerer er udskrevet fra sygehuset, oplyser vagthavende.


Nyhedsoverblik