Antallet af dødsbrande på plejehjem og i beskyttede boliger var sidste år det højeste siden år 2000, og med det nye forbud mod rygning i det offentlige rum, der træder i kraft den 15. august, og som vil tvinge ældre til kun at ryge på eget værelse, frygter eksperter, at antallet vil stige.
Opsyn er nemlig én af de vigtigste veje til at nedbringe antallet af omkomne, siger Ole B. Kristensen, informationschef hos Dansk brand- og sikringsteknisk institut.
- Denne aldersgruppe er svær at nå med information, så det menneskelige opsyn fra pårørende eller plejepersonale er altafgørende. Hvis den rygning, der hidtil er foregået på fællesarealerne, rykker ind på værelserne, kan vi risikere flere ulykker. Ud fra et brandsikkerhedssynspunkt ville det bestemt være bedre, hvis de ældre fortsat kunne ryge i selskab med andre eller under opsyn. Det kræver naturligvis ressourcer, men det er den bedste løsning, siger Ole B. Kristensen, der har fulgt området nøje i mange år.
I 2006 omkom 71 personer i dødsbrande. Det var 16 færre end året før. Statistikken viser, at dødsbrande ofte opstår hos enlige, at tobaksrygning i et overvejende stort antal tilfælde er årsagen, og at ældre over 67 år er stærkt overrepræsenteret blandt brandofrene. De tegner sig for 38 procent af de omkomne.
Antallet af dødsbrande på plejehjem og i beskyttede boliger nåede sidste år også sit højeste tal siden 2000, nemlig 15. Til sammenligning var der i 2003 fem dødsbrande, viser tal fra Beredskabsstyrelsen:
- Vi kan godt være skeptiske over for et rygeforbud på plejehjemmenes fællesarealer. For de svage ældre er den største risikogruppe, vi har. Ofte fordi de simpelthen ikke kan handle hurtigt nok, når der opstår brand. Hvis ældre fremover skal ryge mere i eget selskab, skal der nogle meget seriøse forebyggende tiltag til fra plejehjemmene og kommunerne, siger Mads Jacobsen, informationschef hos Beredskabsstyrelsen.
Ifølge Dansk brand- og sikringsteknisk institut er talmaterialet for dødsbrande så lille, at det er svært at læse nogen sikker tendens ind i tallene. Tallet kan svinge umotiveret fra år til år. At nedbringe antallet vil derfor kræve en massiv indsats; både fra pårørende og plejepersonale, der skal være bedre til at holde opsyn og tale med de ældre om deres rygevaner, men også teknisk kan man øge brandsikkerheden væsentligt, mener Ole B. Kristensen:
- Sikkerheden hænger meget sammen med, hvor opmærksom personalet er på at forebygge brande. Man kan udstyre svage ældre med et rygeforklæde, men også sikre, at boligen er indrettet, så en brand vil brede sig langsomt. Og man kan sørge for, at sengetøjet er behandlet med brandhæmmende midler, og at de ældre ikke er klædt i løsthængende bomuldsgevandter, som nemmere kan antændes end en stram uldtrøje, eksempelvis, siger han.
Han opfordrer plejepersonalet til at tale indgående med de ældre om brandfarerne ved rygning og sørge for, som en nem lille foranstaltning, at den ældre altid har et glas vand inden for rækkevidde. Røgalarmer, der signalerer med både lyde og kraftigt lys, er en anden billig foranstaltning.
I New York har man tillige gode erfaringer med selvslukkende cigaretter; efter at de blev indført ved lov er antallet af brandulykker faldet støt. Disse fås dog endnu ikke i Danmark.
Foreløbige tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at der i årets fire første måneder er omkommet 19 personer i dødsbrande herhjemme, skriver Berlingske Tidende.