Fremstilles for overgreb mod to piger

Over telefonen kom en mand fra Lolland i kontakt med to piger i Jylland. Han kræves nu fængslet for voldtægt og sex med mindreårig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 32-årig mand fremstilles onsdag kl. 13 i grundlovsforhør i Nykøbing Falster sigtet for både voldtægt og sex med en mindreårig.

Manden kom tirsdag aften tilsyneladende i kontakt med de to piger via et træfpunkt på telefonen. De aftalte at mødes, og manden kørte hele vejen fra Guldborg på Lolland til Jylland for at hente de to, oplyser politiet i Nykøbing Falster.

Da de kom tilbage til Guldborg, voldtog han ifølge politiet den 16-årige pige og havde sex med den 13-årige, før forældrene fandt ud af, hvad der foregik, og slog alarm. Overgrebene skete tilsyneladende delvist på en båd i Guldborg. Havnen var da også afspærret i flere timer tirsdag aften, mens politiets teknikere ledte efter spor.


Nyhedsoverblik