Fortsat intet spor af lystsejler

Søværnets Operative Kommando har natten til lørdag fortsat eftersøgningen af den 52-årige amerikanske lystsejler, som man frygter er faldet i vandet ved Møn

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To skibe fortsatte natten til lørdag med eftersøgningen af farvandet syd for Møn.

Helikopter på vingerne
Ved solopgang lørdag klokken 04.15 sendte SOK igen en eftersøgningshelikopter ud, men klokken 06.30 vendte den tilbage til Roskilde uden at have set spor af lystsejleren. 

Sidste livstegn fra computer
Eftersøgningen blev sat i gang fredag, da man fandt en forladt sejlbåd grundstødt men med alle sejl hejst. Det sidste livtegn fra den 52-årige amerikanske mand er fundet på hans computer ombord. Herfra sendte han torsdag klokken 18.30 en mail til en ven i USA, hvor han blandt andet skrev, at der var høje bølger i farvandet.

Lørdag morgen afgør SOK, hvorvidt man vil fortsætte eftersøgningen resten af dagen.

 

 


Nyhedsoverblik