¨

Forsøgsordning: Efterskoler skal få unge på erhvervsuddannelser

Arkiv foto: Det skal være muligt at tage grundforløbet til en erhvervsuddannelse på efterskoler. Foto: TV ØST

En ny forsøgsordning vil kombinere erhvervsuddannelser og 10. klasse på efterskoler. En ordning Odsherred Efterskole har efterspurgt i flere år.

De fleste unge vælger at få en studenterhue i enten rød eller blå. Og de seneste par år har lysten til at uddanne sig til mekaniker eller kok kun været faldende. Men nu skal en ny forsøgsordning forhåbentlig vende den tendens. Det skriver DR.dk.

Erhvervsskolerne og efterskolerne har i flere år efterspurgt muligheden for, at efterskolerne kan udbyde grundforløbet på en efterskole. Derfor var der stor glæde hos Vibeke Pakkenberg, der er leder af Nordsjællands erhvervsuddannelse, da hun fik at vide, at Christiansborg har meldte ud, at de nu er klar med en forsøgsordning.

Vibeke Pakkenberg har i samarbejde med Odsherred Efterskole længe kæmpet for at få lov til, at udbyde grundforløbene på efterskolen.

- Gymnasiet synes at være det åbenlyse førstevalg, og det skyldes meget ofte, at der ikke er information omkring erhvervsuddannelserne. Men forsøgsordningen gør det muligt at åbne op for en større gruppe elever. På den måde kan flere få øjnene op for, at man kan tage en erhvervsuddannelse, siger Vibeke Pakkenberg.

Og hun har svært ved at forstå, hvorfor en sådan ordning ikke har eksisteret i flere år.

Christiansborg giver grønt lys

Det er et politisk flertal, der har søsat ordningen, der nu skal give efterskoler mulighed for at udbyde grundforløbet på en erhvervsuddannelse samtidig med, at man tager 10. klasse. Her håber politikkerne så på, at flere unge også får lyst til at søge ind på en erhvervsuddannelse bagefter.

- Vi har allerede gode erfaringer med folk, der tager 10. klasse på en folkeskole samtidig med, at de tager grundforløbet på en erhvervsuddannelse. Det får flere til at vælge en erhvervsuddannelse bagefter og samtidig falder færre fra uddannelserne senere hen, siger Mattias Tesfaye, der er uddannelsesordfører for Socialdemokraterne til DR.

Lige nu spås der om, at der i 2025 vil mangle mindst 40.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, hvis udviklingen fortsætter. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App