Forsinkelse koster rejsekort-direktør job

Rejsekortet, der skulle have været indført i regionen i år, bliver knap to år forsinket. Det koster nu direktøren jobbet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Niels Clemmensen stopper med øjeblikkelig virkning som direktør for Rejsekort A/S. Det skriver Berlingske Tidende tirsdag. Ny direktør bliver den tidligere bestyrelsesformand for Rejsekort Bjørn Wahlsten, der kommer fra en stilling som salgsdirektør i DSB.

Kortet skulle være taget i brug øst for Storebælt i 2008, men det bliver op til to år forsinket. Rejsekortet tages i brug på Sydsjælland i slutningen af 2009. Vestsjælland følger efter i forsommeren 2010, mens de rejsende i hovedstadsområdet først kan bruge kortet i 2010.

Ingen IC4-Skandale
Søren Eriksen vil dog ikke sammenligne problemerne med rejsekortet med IC4-skandalen.

- For at være en skandale skal det være noget, der rammer kunderne. Og rejsekortet er i første omgang noget, der gavner trafikselskaberne og gør vores hverdag nemmere. Men det er klart, at ejerne bag Rejsekort A/S, herunder DSB, vil have tidsplanen til at holde, siger Søren Eriksen.

Læs mere om rejsekortet