Forsamlingshusene lever

Der er liv i de danske forsamlingshuse. Knap to gange om ugen åbner de dørene for banko, fest, foredrag eller folkedans. Det viser en ny undersøgelse fra Landsforeningen af Danske Forsamlingshuse, skriver Kristeligt Dagblad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er første gang nogensinde, at landsforeningen har undersøgt, hvor tit og til hvad forsamlingshusene bliver brugt.

I undersøgelsen topper private fester som den mest populære aktivitet med i gennemsnit en fest om ugen i foreningens 819 medlemshuse.

Men også banko er populært, ligesom kortspil, folkedans og dilettant-skuespil er det.

Landsforeningens formand, Anders Sørensen, er overrasket over, at forsamlingshusene holder stand, efterhånden som traditionen udfordres af nye medier og mere actionprægede kulturtilbud.

- Undersøgelsen viser, at vi stadig har brug for et fælles, fysisk samlingssted på trods af internettets udbredelse, computerspil og de mange tv-kanaler, der optager mere og mere af vores tid, siger han.Cand.mag.

Kim Furdal er overinspektør ved Museum Sønderjylland og forsker i lokalhistorie. Han har blandt andet beskæftiget sig med forsamlingshusenes betydning for lokalmiljøet. Han peger på, at forsamlingshusene flere steder er den sidste ramme om det sociale liv, der er tilbage i landområderne.

- Der er løbende sket en centralisering omkring byerne, så mange af de tidligere samlingssteder på landet er allerede forsvundet. Derfor er forsamlingshusene værd at værne om.

De er rammen om meget af det liv, der foregår, siger han. Ifølge Landsforeningen af Danske Forsamlingshuse er der omkring 1250 forsamlingshuse i Danmark. 819 er medlemmer af foreningen.

Kun foreningens medlemmer har medvirket i undersøgelsen.


Nyhedsoverblik