¨

To forretningsmænd mistænkes for svindel for 40 millioner

To mænd er tirsdag anholdt og sigtet i en sag om moms- og skattesvindel for 40 millioner kroner. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Københavns Politi slår til og ransager ti adresser på Vestsjælland og i København. Grundlovsforhør er onsdag.

To mænd er tirsdag anholdt og sigtet i en sag om moms- og skattesvindel for 40 millioner kroner.

Det oplyser Københavns Politi.

Den ene mand bliver fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Det sker i Dommervagten i København onsdag, oplyser politiet.

Det skyldes, at han menes at have spillet en central rolle i den økonomiske kriminalitet, som skal være foregået igennem en årrække.

Ti adresser ransaget

I en pressemeddelelse taler politiet om "massiv svindel", som er meget samfundsskadeligt.

- Vi skal derfor have fat i de styrende personer i disse sager og ikke kun stråmændene, siger vicepolitiinspektør Peter Reisz.

De anholdte er henholdsvis 40 og 41 år. Begge har bopæl i Københavnsområdet.

I forbindelse med tirsdagens aktion er ti adresser i København og på Vestsjælland blevet ransaget.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App