Forlig om Dunkan

Ejeren af den gamle russiske floddamper Dunkan har fået erstatning af bjærgningsselskabet Svitzer, men beløbet er hemmeligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da en af Svitzers slæbebåde for fem år siden trak Dunkan fri af grunden ud for Røsnæs, fik damperen så hård en medfart, at den russiske kaptajn forlangte erstatning.

Bjærgningsselskabet har tidligere tilbudt russeren et par hundrede tusinde kroner i erstatning, men det mente han var for lidt og fik bevilget fri proces til at føre sagen i retten.  Og nu er der altså indgået forlig om et hemmeligt beløb, fortæller Kalundborg Folkeblad.

Det er Svitzer, der har stillet som betingelse i forliget, at beløbet ikke må offentliggøres. Kaptajnen har dog tidligere krævet en million kroner.

Dunkan sank i øvrigt kort tid efter, at Svitzer havde trukket den fri i 2002. Senere blev floddamperen hævet og nu ligger den i Sydhavnen i Kalundborg. Den russiske kaptajn og ejer af Dunkan vil have det forfaldne skib transporteret til Rostock, hvor det kan blive renoveret.


Nyhedsoverblik