Forhadt kunstværk bliver måske fjernet (Video)

Det har kostet mere end tre millioner og været fire år undervejs. Nu lufter Statens Kunstfond muligheden for at fjerne "Sti i Stege" helt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det kan være en løsning, at man fjerner det. Det kan også være en løsning, at man fjerner dele af det, siger formanden for Statens Kunstfond Erik Steffensen til TV2 ØST.

Han skal nu holde et møde med Vordingborg Kommune, der værger sig mod at tage imod den tre millioner dyre gave fra Statens Kunstfond:

- Kvaliteten af kunstværket, som den er nu, er så ringe, at vi ikke ved, hvor mange skattepenge, vi skal bruge på at vedligeholde det i fremtiden. På den baggrund mener vi ikke, det er forsvarligt at acceptere overtagelsen, sådan som tingene står nu, siger Søren Nybo (Kons.), formanden for kulturudvalget i Vordingborg.

Erik Steffensen, Formand for Statens Kunstfond

I Statens Kunstfond er man nu villige til at se på alle muligheder:

- Vi skal høre alle dem, der har været inddraget i processen - kunstneren, kommunen osv. - før vi træffer den endelige beslutning. Men når vi træffer beslutningen, gør vi det konsekvent. Det her er gået galt, og vi skal ikke lave en ny fejl oven på den gamle fejl, siger Erik Steffensen til TV2 ØST.

[video:video_mangler:090826_sti_i_stege.flv]

 

 


Nyhedsoverblik