Forfatteren Tove Nielsen er død

Forfatter og tidligere kriminalassistent Tove Nielsen, Kastrup ved Vordingborg, er død.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tove Nielsen var i 37 år ansat i kriminalpolitiet med speciale i voldskriminalitet og seksualkriminalitet blandt andet ved politiet i Vordingborg og Helsingør. Det skriver Helsingør Dagblad.

Det var Tove Nielsen, der sammen med fire andre kvinder i 1977 stiftede Joan-søstrene i Danmark, en forening, der hjælper kvinder, som er blevet voldtaget.

I 1980 debuterede hun som forfatter med digtsamlingen "Kvinde dit navn er offer".

Tove Nielsen døde efter kort tids sygdom. hun blev 67 år.