¨

Forbud mod rockerborg forlænges igen

Foto: TV ØST

Onsdag middag har politiet for anden gang valgt at opretholde forbuddet mod enhver adgang til rockerborgen i Næstved.

Frem til den 13. november vil det fortsat ikke være muligt at komme ind i rockerborgen på Præstøvej i Næstved.

Det skyldes, at ordensmagten ud fra efterforskning og systematisk indsamling af oplysninger har vurderet, at der stadig foreligger risiko for angreb på adressen, hvor udbrydergruppen Westside Nation har slået sig ned.

- Vi har ikke oplysninger om, at situationen har ændret sig i den forløbne uge. Samtidig er vi overbeviste om, at en af årsagerne til, at der de seneste uger ikke har været sammenstød mellem de 2 rocker-grupper er, at vi har udstedt forbud mod at komme på adressen på Præstøvej. Derfor er det sund fornuft at forlænge forbuddet, siger politiinspektør Flemming Madsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Alvorlig kritik

Konflikten mellem Bandidos og Westside Nation opstod blandt andet på grund af en alvorlig kritik, som medlemmer fra udbrydergruppen rettede mod Bandidos’ ledelse i et brev fra juni måned.

I brevet blev 2 Bandidos-ledere anklaget for at have dækket over en stikker, som medvirkede til at sende et af de øvrige medlemmer i fængsel. Derudover blev bandidos-leder Christian ’Chester’ Grünwaldt i brevet beskyldt for at have snydt flere brødre for penge.

Afspærringen af rockerborgen blev til at begynde med iværksat den 23. oktober med baggrund i rockerloven, der blev brugt til at stoppe rockerkrigen i 1997.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App