Forældre skal betale for hærværk

Forældrene skal betale regningen, hvis unge under 18 år smadrer ruder eller begår en anden form for hærværk. Sådan lyder det i et nyt udspil fra regeringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I overskrifter ser det nye hærværksforslag sådan ud:

ERSTATNINGSANSVAR: Forældre skal i højere grad end tidligere kunne pålægges erstatningsansvar for deres børns hærværk.

UNGEPÅLÆG: Kommunalbestyrelsen skal give den unge et pålæg - eksempelvis at rydde op efter hærværk.

FORÆLDREPÅLÆG: Kommunalbestyrelserne også fremover pålægge forældre pligt til at handle, hvis de kan, men ikke vil rette op på deres børns uacceptable adfærd.

På Fuglebjerg Skole, som i løbet af sommeren er blevet udsat for hærværk to gange, var skolelederen glad for udspillet.

- Jeg synes, at det er et fantastisk udspil. Jeg mener, at man har et ansvar for de børn, man sætter i verden, et ansvar for at de opfører sig ordentligt, siger Anne-Louise Boelsmand, skoleleder på Fuglebjerg Skole.

Som det er i dag, skal Fuglebjerg Skole selv betale regningen for hærværket. Prisen er 75.000 kroner. Det er penge, som skolen ellers skulle have brugt på lejrskoler og emneuger.

De forældre, vi spurgte i dag, var, lige som skolelederen, positive over for regeringens forslag.

- Måske kan det lære folk at styre deres børn, siger Annette Petersen fra Sandved.

- Et eller andet sted er jo forældrenes ansvar at opdrage deres børn, så jeg synes, at det er et fornuftigt forslag, siger Flemming Madsen fra Fuglebjerg.

Du kan læse mere om regeringens udspil på justitsministeriets hjemmeside under dette link:

http://www.justitsministeriet.dk/presse/nyhed-visning/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=584&tx_ttnews%5BbackPid%5D=2&cHash=e772171d2b

 

 

 


Nyhedsoverblik