Fokus på æresdrab hjælper

Et stigende antal indvandrerpiger henvender sig til politiet, når de frygter, at de kan blive udsat for æresforbrydelser. Bitre erfaringer fra drabet på Ghazala-Khan i Slagelse hjælper nu, mener integrationskonsulent.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere og flere indvandrerpiger søger hjælp hos politiet, når de frygter, at de kan blive ofre for æresforbrydelser. Det siger chefen for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), Kim Kliver, til avisen Urban fredag.

Siden august sidste år har Rigspolitiet fået 154 indberetninger om æresrelaterede forbrydelser siden august sidste år. Men ifølge Rigspolitiet er problemet med æresrelateret vold ikke voksende, der er bare blevet kastet lys på området.

- Vi tror ikke, det er et stigende problem. Vi er ved at eliminere nogle mørketal, og flere tør søge hjælp. Nogle af pigerne kan se, at der er kommet en farbar vej, siger Kim Kliver til Urban og fortæller, at politiet nu oplever piger, der går til politiet, før de fortæller deres forældre om den mand, de har forelsket sig i.

- De vil have politiet ind over fra starten, og det er jo en tillidserklæring. Jo tidligere vi kommer ind i sagen, jo bedre. Det er rigtigt godt, at vi nu ikke skal sidde og vente på, at der sker en forbrydelse, før vi griber ind, siger han.

Rigspolitiet har registreret sager om æresrelaterede forbrydelser siden august 2006, og man har udarbejdet en manual for, hvordan politibetjentene skal agere i denne type sager for at sikre en ensartethed i hele landet.

- Vi kan jo altid beskytte en pige mod hendes familie, men det har nogle store omkostninger for pigen. Derfor er det vigtigt, at vi kan handle præventivt,« siger Kim Kliver.

Den præventive indsats er en konsekvens af omstændighederne ved drabet på Ghazala Khan. Inden hun blev dræbt af sin bror i september 2005, havde hun forgæves forsøgt at få hjælp hos politiet.

- Ghazala-sagen var sørgelig, fordi den viste, at politi og myndigheder ikke vidste, hvad de skulle stille op i disse sager. I dag ved betjentene, hvordan de skal håndtere sagerne, og det er totalt fedt, siger Manu Sareen, der er integrationskonsulent i Københavns Kommune.

/ritzau/


Nyhedsoverblik