Fodboldvold

Der er for meget vold på og omkring fodboldbanen. I week-enden blev fire kampe afbrudt og så sent som i går endte et fodbold opgør mellem 12-13 årige piger med et overfald i omklædningsrummet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fodbold burde være en leg. Men nu siger Sjællands Boldspil-Union, at der efterhånden er alt for meget vold på og omkring fodboldbanen.

I week-enden blev fire kampe på Sjælland afbrudt, fordi det endte med vold. 

I går endte det galt i pigernes omklædniongsrum på Bjergmarksskolen i Holbæk oven på en fodboldkamp. Tre piger i 12 13 års aldren kom i klammeri, og den ene af pigernes forældre meldte sagen til politiet.

- Der er tale om vold, siger informationsmedarbejder Carsten Andersen, Holbæk politi til TV2ØST.

Sagen vækker opsigt hos Sjællands Boldspil-Union.

- Det er jo fuldstændig forrykt og uacceptabelt, og især nede i ungdomsrækkerne. Vi ser alvorligt på sagen der ender i vores disciplinærudvlag, som skal se på hvilke konsekvenser sagen skal have, siger informationschef i Sjællands Boldspil-Union Jakob Fønns.

 


Nyhedsoverblik