Fodboldspillere fik et års karantæne

To voldelige fodboldspillere fra Slagelse-klub får hver eet års karantæne af Sjællands boldspil-Union.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To fodboldspillere fra den bosniske klub BIH 99 i Slagelse har hver fået et års karantæne af Sjællands boldspil-Union. Det skriver Sjællandske.

Karantænen er en udløber af et slagsmål mellem spillere og tilskuere fra den bosniske klub og spillere fra B73, der også er hjemmehørende i Slagelse.

Slagsmålet opstod efter et opgør i serie 4, hvor kampens dommer i de sidste minutter inden slutfløjt udviste to af BIH 99s spillere. Af dommerens indberetning til SBU fremgår det, at det var de to udviste spillere, der førte an i overfaldene på B 73-spillere.

Ud over karantænen er BIH 99 blevet idømt en bøde på 1200 kr. De to spillere er desuden blevet bortvist af BIH 99, skriver Sjællandske.


Nyhedsoverblik