Flugtbilist efterlyses

Så skete det igen. En cyklist blev sent i aftes kørt ned og alvorligt kvæstet. Bilisten stak af fra ulykken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I aftes blev en 20 årig cyklist kørt ned bagfra af en bilist. Manden fløj 13 meter gennem luften, landede på modsatte fortov og fik åbent kraniebrud. Bilisten standsede ikke, men speedede op og stak af fra påkørslen.

- Jeg er forargret. Man skal da prøve at redde et andet menneskes liv når sådan noget sker, siger Linda Jakobsen fra København.

- Det er forfærdentligt når der er mennesker der kommer til skade. Det er utilgiveligt og jeg kan ikke forstå folk kan leve med det resten af deres liv, siger Allan Chabert.

Politiet ser med stor alvor på sagen om flugtbilisten.

- Det er en alvorlig sag hvor en bilist påkører en cyklist. Cyklisten bliver kastet af cykel med et åbent kraniebrud, så det er en alvorlig sag, siger politikommisær Kenneth Pedersen fra Politiet i Næstved.

Den 20 årige cyklist blev overført til Glostrup Sygehus. Hvor han blev opereret i adskillige timer.

Politiet efterlyser nu en lille mørk bil som flugtbilisten er set køre i.

- Bilen kørte efter påkørslen derfra med hvinende dæk, så det er klart, at det vil vi gerne have nogle oplysniger af borgere der har set en bil med skader på der normalt ikke har skader.  Ellers vil vi meget gerne tale med bilens ejer eller den der har brugt bilen, siger politikommisær Kenneth Pedersen fra Politiet i Næstved.

Der er kommet flere flugtbilister. En rapport fra Rigspolitiet fra marts måned viser at at flere stikker af fra ulykker. Kun hver fjerde flugtbilist bliver fanget.

 


Nyhedsoverblik