Undervisningsministeren får meget svært ved at leve op til ambitionen om mere naturfag i folkeskolen. Der er nemlig under 10 procent af de nye seminariestuderende, der har valgt naturfag som linjefag. Det skriver Politiken.
På flere seminarier er der så få elever, at linjen slet ikke bliver oprettet. Det var også tilfældet på Holbæk seminarium. Her valgte kun 2 ud af 115 elever naturfag. Det var for få til et hold, så seminariet må derfor helt droppe de naturvidenskabelige fag.
- Det bliver en katastrofe på længere sigt, at vi ikke opretter et grundforløb i naturfag, siger Finn Koller, souschef på Holbæk Seminarium til Politiken.
Det er stik imod regeringens mål med sidste års ændring af læreruddannelsen, der skulle styrke naturfagene fysik/kemi og natur/teknik.
- Vi er inde i en ond cirkel, hvor elever har dårlige oplevelser med naturfag i folkeskolen. Derfor fravælger de det på seminariet. Det er vi nødt til at bryde, siger Bertel Haarder til Politiken.
Ifølge studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, har naturfag to store problemer - dets image og den nye studieordning.
- Man er gået helt galt i byen. De unge har ændret sig. Fra at drømme om at blive en god matematik- og fysiklærer, drømmer man nu mere om at blive en god dansk- eller billedkunstlærer, siger han.
Peter Norrild er seniorforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han er formand for den arbejdsgruppe, Bertel Haarder (V) har nedsat for at styrke naturfag i folkeskolen. Han ser ingen nemme løsninger på problemet, men tror, at man kan få fat i flere med naturfaglig interesse, hvis læreruddannelsen forlænges og gøres mere akademisk.
- På den måde kan man styrke både den faglige og pædagogiske del af uddannelsen. Det giver bedre lærere med en højere status, og så må man også se i øjnene, at det betyder en højere løn, siger Peter Norrild.
Tirsdag holder Rektorforsamlingen møde. Herefter skal de sammen med Bertel Haarder finde den nødplan, der skal rette op på den skæve fordeling.