Togtrafikken lider igen fredag under sneen. Mellem København og Holbæk er de tog, som kører på minuttal 34 og 42 aflyst. Efter klokken 08 er der timedrift på strækningen mellem hovedstaden og Kalundborg mod normal halvtimesdrift, oplyser DSB.
På Lille Syd mellem Roskilde, Køge og Næstved er der afgang hver time minuttal 38 fra Roskilde og minuttal 27 fra Næstved.
På Odsherred-banen er et tog kørt fast i driverne og Høng-Tølløse-banen kører slet ikke på grund af fygninger.
- Vi håber, at vi i løbet af nogle få timer kan komme i gang på en eller måde, siger trafikchef Johnny Christensen til DR Sjælland.