Flere pladser i retspsykriatrien

Ny rapport anbefaler, at antallet af sengepladser i retspsykriatrien skal forhøjes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En embedsmandsrapport er kommet med forslag til en omrokering af ressourcerne indenfor psykiatrien.

Rapporten anbefaler, at antallet af sengepladser i retspsykriatrien skal øges fra 10 til 40.

Bliver anbefalingen fulgt, betyder det samtidig, at retspsykiatrien og Sikringen med stor sandsynlighed vil blive fjernet fra Nykøbing Sjælland.
Det vil ske på grund af mangel på kvalificeret personale, skriver Holbæk Amts Venstreblad tirsdag.

Der har tidligere været rejst krav om flere sengepladser til psykisk syge kriminelle som dem, der er på Sikringen i Nykøbing Sjælland.

Ledende overlæge i retspsykiatrien i Region Sjælland, Benedikte Volfing, var i april måned i år ude med kritik af de kun ti sengepladser.

- Konsekvensen er, at de retspsykiatriske patienter må være blandet med de alment psykiatriske patienter, og det er ikke hensigtsmæssigt, sagde Benedikte Volfing dengang til TV2 Øst.

Hun udtalte ligeledes dengang, at det var nødvendigt med 40 pladser for at kunne dække behovet, og det er netop det antal pladser, som embedsmandsrapporten nu anbefaler.


Nyhedsoverblik