Flere fødende og færre jordemødre: - Vi er bekymrede for, om vi kan yde den rette omsorg

Mangel på jordemødre i Roskilde betyder, at 25 flere fødende hver måned bliver sendt fra Roskilde til fødegangen i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lidt over klokken seks søndag morgen blev Pelle Burgwaldt Carlsson og Charlotte Henriksen forældre for første gang.

- Det er svært at sætte ord på, hvordan det er. Nu har man pludseligt en, man skal passe på, siger Pelle Burgwaldt Carlsson med sin nyfødte datter i armene. 

Parrets datter kommer til verden en sommer, hvor der bliver løbet ekstra travlt på regionens fødegange.

quote Jeg synes, at vi løber for stærkt i for lange perioder

Signe Gaub Østerskovgaard, vicechefjordemoder, Slagelse Sygehus

For mangel på jordemødre i Roskilde betyder, at 25 flere fødende hver måned bliver sendt fra Roskilde til fødegangen i Slagelse. I forvejen er der lige nu omkring 170 fødsler hver måned i Slagelse.

- Vi kan godt lide at have travlt, det er ikke det. Det er et akutfag, og det er vi vant til og kan godt lide, men jeg synes, at vi løber for stærkt i for lange perioder. Niveauet af travlhed er ligesom konstant, siger Signe Gaub Østerskovgaard, der er vicechefjordemoder på Slagelse Sygehus.

Selvom de på fødegangen i Slagelse skal tage fødende fra Roskilde, har de været så pressede, at personalet har måttet sende fødende videre til andre hospitaler i regionen, og bede andre nybagte familier om at tage hjem før. 

- Selvom man som førstegangsfødende har mulighed for to overnatninger, så kan vi godt blive nødt til at bede folk om at gå hjem lidt før, hvis det er forsvarligt, siger Signe Gaub Østerskovgaard.

Signe Gaub Østerskovgaard er vicechefjordemoder på Slagelse Sygehus, og hun frygter for arbejdsmiljøet på fødegangen, hvis travlheden fortsætter.
Signe Gaub Østerskovgaard er vicechefjordemoder på Slagelse Sygehus, og hun frygter for arbejdsmiljøet på fødegangen, hvis travlheden fortsætter. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Efterreaktioner hos de fødende

Pelle Burgwaldt og Charlotte Henriksen har været på barselsgangen i godt et døgn, fordi deres datter har problemer med maven, og fordi der skal helt styr på amningen.

- De har været rigtige gode til lige at tjekke, hvordan hun (datteren, red.) har det, og hvordan det går med amningen. Man mærker slet ikke på jordemødrene, at de er pressede, men de er supersøde og rigtig gode til at følge op på en, siger Charlotte Henriksen.

quote Jeg er bange for, at der er vores arbejdsmiljø og at mængden af stress-relateret sygdom stiger

Signe Gaub Østerskovgaard, vicechefjordemoder, Slagelse Sygehus

Men Signe Gaub Østerskovgaard frygter, at der vil komme reaktioner fra de fødende på sigt.

- Jeg tror, at de familier, der kommer hos os og føder, får et okay forløb, fordi man er så optaget af, at man er blevet en familie i starten. Så konsekvenserne af at komme tidligere hjem fra barselsgangen kan for eksempel være, at amningen ikke fungerer i så lang tid, som man godt kunne tænke sig, siger Signe Gaub Østerskovgaard og fortsætter:

- Det vil sige, at der går noget tid, inden de rigtig opdager, at de ikke rigtig fik den hjælp, de skulle have haft. Så min forventning er, at der går nogle måneder, før vi får tilbagemeldinger på, hvordan det har været at være fødende familie i Region Sjælland den her sommer.

Selvom den lille nybagte familie har følt sig godt taget af, så har de godt kunne mærke travlheden på fødegangen.
Selvom den lille nybagte familie har følt sig godt taget af, så har de godt kunne mærke travlheden på fødegangen. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Konsekvenser for arbejdsmiljø

Ifølge vicechefjordemoderen er det de ansatte, der særligt mærker konsekvensen af arbejdet og de mange fødsler.

- Vi er bekymrende for, om vi kan yde den rette omsorg og pleje for familierne, og hvor længe det her skal stå på. Jeg kan allerede mærke det på, at vi har en medarbejder, der allerede nu har en belastningsreaktion på for meget arbejde, siger Signe Gaub Østerskovgaard og fortsætter: 

- Jeg er bange for, at der er vores arbejdsmiljø og at mængden af stressrelateret sygdom stiger.

Læs også
Region Sjælland flytter fødende kvinder - møder kritik fra Jordemoderforeningen
Læs også
Region Sjælland flytter fødende kvinder - møder kritik fra Jordemoderforeningen

Indtil videre er det planen, at fødegangene i Nykøbing, Holbæk og Slagelse skal modtage fødende fra Roskilde til og med september, og vicechefjordemoderen peger også på, at jordemødrene ikke kan klare presset længere tid end det.

- Det her kan vi kun frem til september. Det kommer ikke til at køre til 1. oktober, for det skal vi ikke, og det kan vi ikke.

Regionen følger området

Vi ville gerne have spurgt regionen, om den kan garantere, at overbelastningen ikke fortsætter ind i efteråret, og hvordan man vil sikre området fremover.

I et skriftligt svar skriver de:

- Region Sjælland følger området tæt. Fødeafdelingen i Roskilde arbejder på højtryk på at stabilisere situationen, og i hele regionen arbejder vi målrettet på at rekruttere medarbejdere til fødeafdelingerne. Region Sjælland er også ved at udarbejde en ny fødeplan, som på den lange bane skal sikre gode forhold for de fødende og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne på fødeområdet.  

Region Sjælland og de faglige organisationer har lavet en aftale, der sikrer at personale på fødeafdelingerne får et tillæg på op mod 3000 kroner om måneden fra juni til september. 


Nyhedsoverblik