Flere falckreddere bliver overfaldet

Det hører ikke til sjældenhederne at ambulancefolk må tage imod øretæver når de kommer ud for at hjælpe folk. Problemet er steget markant de senere år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Erik Fredensborg er falckredder. Han er flere gange blevet udsat for voldelige overfald på jobbet.

- Man har lyst til at komme ud og hjælpe folk, men man har heller ikke lyst til at komme ud i noget skidt, siger han.

De senere år har Falck oplevet en markant stigning i antallet af voldssager.

- Det er ved at være et problem for os. Også fordi vi kan ikke komme ind, og hjælpe de folk vi gerne vil, når der er de her voldsepisoder. Så det er et meget stigende problem for os, siger fællestillidsrepræsentant i Falck Vestsjælland Morten Andersen.

Det er langt de færreste episoder der bliver anmeldt, og derfor har Falck indført et skemasystem. Skemaerne skal udfyldes hver gang, der har været en voldsepisode. Derudover er redderne blevet instrueret i at stikke af, hvis der er optræk til ballade. Det kan i værste fald gå ud over patienterne.

Problemet er nu så stort, at Falck overvejer om redderne skal til at bære overfaldsalarmer når de er på arbejde.


Nyhedsoverblik