Flere end 18.000 kvinder har fået udsat screening for brystkræft

Antallet af kvinder i Region Sjælland, der har fået udskudt deres screening for brystkræft, er vokset til over 18.000. Puklen ventes at være væk til nytår.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Region Sjælland kæmper for at overholde ventetiderne på den forebyggende screening for brystkræft. 

Den 30. juli var status, at 13.162 kvinder har fået udskudt deres brystkræftscreening, men nu er tallet vokset til i alt 18.712 kvinder.

- Det har jeg ondt i maven over. Det er så vigtigt, at kvinderne kommer hurtigt igennem, men vi kan ikke stampe de speciallæger, vi mangler, op af jorden. Det kræver et langt sejt træk med massivt fokus på, hvordan vi kan fastholde personale og gøre regionen til en attraktiv arbejdsplads, siger Gitte Simoni (DF), der er medlem af regionsrådet.

quote Det er temmelig katastrofalt, at der er så mange kvinder, der ikke får screening til tiden

Jacob Jensen (V), medlem af regionsrådet

Regionsrådsmedlem Jacob Jensen (V) er heller ikke glad for situationen.

- Det er temmelig katastrofalt, at der er så mange kvinder, der ikke får screening til tiden. Man laver jo screeningerne med et vist tidsrum, så man kan nå at fange, hvis der skulle være sygdom, siger han.

Reaktionerne kommer, efter politikerne i Region Sjællands Forretningsudvalg i går blev orienteret om, hvordan det går med at opfylde ventetiderne for brystkræftområdet i Region Sjælland. En orientering, som politikerne får cirka hver tredje måned.

Vi er fortrøstningsfulde

Ventetiden på screening for brystkræft, som man også kalder mammografiscreening, er dog på vej ned, lyder det fra regionen.

Ud af de 18.712 kvinder, der har fået udsat deres screening, er 17.077 blevet indkaldt til undersøgelse. I alt drejer det sig om 91 procent. Tilbage er nu 1.635 kvinder, der afventer en indkaldelse. 

Screening for brystkræft er et tilbud til kvinder mellem 50 og 69 år, der skal tilbydes med et interval på to år og og tre måneder. I foråret måtte kvinderne vente i op til to år og seks måneder, men nu er ventetiden bragt ned, så de maksimalt skal vente to år og fire måneder, og puklen forventes at være afviklet til nytår.

- Vi er fortrøstningsfulde, og hvis det går, som vi håber, så er det indhentet om få måneder, siger Jesper Gyllenborg, der er koncerndirektør i Region Sjælland.

Puklerne opstod i foråret, fordi Region Sjælland mangler speciallæger i mammografi og personale, der kan screene kvinderne for brystkræft. 

Læs også
Det kan afgøre valget i Region Sjælland
Læs også
Det kan afgøre valget i Region Sjælland

Region Sjælland har indhentet forsinkelserne ved at udvide sin screeningskapacitet ved hjælp af vikarer, vikarbureauer, ekstraarbejde fra egne rækker, tidligere ansatte og personale fra andre regioner.

Ansætter mammografi-assistenter

Derudover er Region Sjælland ved at uddanne nye mammografi-assistenter i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon. De er færdiguddannede til december og kan være med til at afhjælpe situationen på længere sigt. 

Afdelingen for Billeddiagnostisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde forventer at kunne ansætte ti medarbejdere til jul. 

- Jeg er berørt af, at alle de kvinder er forsinkede, og vi er i fuld gang med at løse det og har fuldt fokus på den plan, vi lagde. Vi får mammografi-assistenterne om lidt og følger planen, hvor vi har brugt ressourcer på at gøre det her område mere robust, så vi kan sikre alle kvinders screeninger, siger Heino Knudsen (S), der er regionsrådsformand i Region Sjælland.

Jeg er berørt af, at alle de kvinder er forsinkede, og vi er i fuld gang med at løse det og har fuldt fokus på den plan, vi lagde, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).
Jeg er berørt af, at alle de kvinder er forsinkede, og vi er i fuld gang med at løse det og har fuldt fokus på den plan, vi lagde, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S). Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Samtidig er han imponeret over, at det har kunnet lade sig gøre at arbejde puklen ned, samtidig med at der mangler hænder på den afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, der står for screeningerne.

- Ledelsen og medarbejdere på afdelingen har virkelig knoklet med det. Der er lavet mange ændringer for at levere et flot stykke arbejde med at komme på omgangshøjde, siger Heino Knudsen.

Læs også
Bred enighed om 2022-budget i Region Sjælland med særligt fokus på kræftbehandling
Læs også
Bred enighed om 2022-budget i Region Sjælland med særligt fokus på kræftbehandling

Gitte Simoni er enig:

- Jeg er faktisk imponeret af personalet over, hvor hurtigt de har kunnet rykke på at få puklen ned, når man tænker på, hvor få de er, siger hun.

Vi skal forbedre det tal

Udover orienteringen om, hvordan det går med målene på området for mammografiscreening, fik forretningsudvalgsmedlemmerne også en orientering om ventetiderne på kræftpakkeforløbene for brystkræft og på mammografiscanning udenfor kræftpakkeforløb.

- Jeg er faktisk imponeret af personalet over, hvor hurtigt de har kunnet rykke på at få puklen ned, når man tænker på, hvor få de er, siger Gitte Simoni (DF), der er medlem af regionsrådet.
- Jeg er faktisk imponeret af personalet over, hvor hurtigt de har kunnet rykke på at få puklen ned, når man tænker på, hvor få de er, siger Gitte Simoni (DF), der er medlem af regionsrådet. Foto: TV2 ØST

I andet kvartal af 2021 er målene for ventetiderne på kræftpakkeforløb gået tilbage. Hele 72 procent oplever, at de må vente syv-10 dage mere end de 27 dage, som udredningsforløbet må vare.

- Det er utilfredsstillende, og vi arbejder benhårdt på at forbedre det tal. Det er ikke godt nok, det kan vi gøre bedre, og det skal vi, siger Jesper Gyllenborg.

Læs også
Rod i kontrol med brystkræft - 25 kvinder kan få erstatning
Læs også
Rod i kontrol med brystkræft - 25 kvinder kan få erstatning

I første kvartal var tallet bedre, nemlig på 70 procent.

- Det tal går den forkerte vej, og det er ikke godt nok. Det skal vi arbejde benhårdt på at få vendt. Vi har brugt fire år på at lave det her område om og flytte det til Sjællands Universitetshospital for at samle kompetencerne dér og for bedre at kunne rekruttere, siger Heino Knudsen.

- Vi må gøre noget anderledes som at samle specialer og skabe et fagligt miljø, så vi kan tiltrække læger og sundhedspersonale i det hele taget. Jeg ved, at det er lettere sagt end gjort, siger Jacob Jensen (V), der er medlem af regionsrådet.
- Vi må gøre noget anderledes som at samle specialer og skabe et fagligt miljø, så vi kan tiltrække læger og sundhedspersonale i det hele taget. Jeg ved, at det er lettere sagt end gjort, siger Jacob Jensen (V), der er medlem af regionsrådet. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

Heller ikke Jacob Jensen er tilfreds.

- Man kan ikke bare sige, at ”vi kan ikke skaffe læger”. Vi må finde nye måder at arbejde på. Vi kan ikke gøre mere af det samme. Vi må gøre noget anderledes som at samle specialer og skabe et fagligt miljø, så vi kan tiltrække læger og sundhedspersonale i det hele taget. Jeg ved, at det er lettere sagt end gjort, det ved jeg, men vores setup skal ikke være dårligere, fordi vi bor i Region Sjælland, siger han.

Bliver henvist til privathospital

Endelig blev politikerne under punktet om status på brystkræftbehandling på forretningsudvalgsmødet også orienteret om ventetiden på mammografi uden for kræftpakkeforløb. 

Læs også
Over 11.000 kvinders brystkræftscreeninger bliver udskudt: - Måske gambler de med mit liv
Læs også
Over 11.000 kvinders brystkræftscreeninger bliver udskudt: - Måske gambler de med mit liv

Der drejer det sig om kvinder, hvor der kan være nogle tegn, man gerne vil have undersøgt, men uden at der er mistanke om kræft. 

Også her er der en ret til, at man kan blive udredt hurtigt, som Region Sjælland ikke kan overholde. Derfor bliver kvinderne henvist til privathospital i Søborg eller Vejle. Ønsker en kvinde ikke at blive undersøgt på et privathospital, er der i Region Sjælland op til syv måneders ventetid. 


Nyhedsoverblik