Da Tanja Schertiger startede som lærer i en autist-klasse på Nøddeskovskolen i Næstved, var der kun én klasse med autister. Det er 12 år siden. I dag er der fem klasser.
Antallet af børn, der bliver henvist til den vidtgående specialundervisning, stiger nemlig konstant. Vidtgående vil sige, at man enten går i en specialklasse eller får mere end 12 specialundervisningstimer om ugen.
På landsplan er tallet steget med 48% igennem de seneste ti år. Og i det gamle Vestsjællands og Storstrøms Amt er stigningen endnu større, nemlig 121 og 70%.
- Det giver et rigtigt stort problem ikke bare i Næstved, men også i andre kommuner. Vi bruger flere penge, end der er afsat på budgettet, siger Lene Hatt, der er leder af det specialpædagogiske team i Næstved Kommune.
I Næstved går 20% af kommunens folkeskole-budget til specialundervisning, og ifølge professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet er tallet det samme på landsplan. Det vil sige, at det koster ca. 10 mia. kr.
I Næstved vil man forsøge at knække kurven ved at beholde flere af børnene i de almindelige klasser - med støtte til de børn, der har brug for det. Men ikke alle er enige i den beslutning.
- Hvis børnene bliver sat i en normal klasse, vil de altid føle, at det er dem, der kan mindst. Uanset om de bliver støttet, så vil de føle, at de andre udvikler sig på en helt anden måde, siger Henrik Larsen til TV2 ØST. Han er forælder til en autist på Nøddeskovskolen og også repræsentant i skolebestyrelsen for de forældre, der har børn i skolens specialafdeling.
Man ved ikke præcis, hvorfor flere børn henvises til specialundervisning. Men nogle af grundene kan være, at man er blevet bedre til at diagnosticere børn med f.eks. DAMP og Asperger-syndrom, samt at der fødes flere børn med lav fødselsvægt.
I øjeblikket er et forskningsprojekt i gang, der undersøger effekten af den vidtgående specialundervisning.