Fisker druknet ved Fejø

En lokal fisker blev tidligt tirsdag morgen fundet druknet af sin egen søn. Manden har formentligt ligget i det lave vand siden mandag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En søn på Fejø fandt tirsdag morgen sin far druknet i det lave farvand omkring øen.

Politi og ambulance blev sejlet over fra Lolland, men en tilkaldt redningshelikopter fra Roskilde kom først frem, og lægen om bord kunne konstatere, at fiskeren var omkommet.

Ifølge politiet i Næstved var manden gået ud mandag aften for at fiske. Han skulle formentligt rygte sine garn, men han kom aldrig hjem igen.

/ritzau/


Nyhedsoverblik