Tre skraldestativer, en aviscontainer og to toiletbygninger blev i går sat i brand i sommerhusområderne i Odsherred.
Kl. 01.36 blev der tændt ild i tre skraldestativer og vegetationen rundt om dem på Ericavej på Vig Lyng.
Kl. 01.55 gik det ud over en aviscontainer på Agersøvej på Høve Strand.
Kl. 04.38 var der brand i toiletbygningen på Højbjergvej på Ordrup Strand. Her var der både ild i papiret i det ene toiletrum og udenfor. Der skete en del skade på bygningen.
Kl. 06.15 lød alarmen også på brand i en toiletbygning. Denne gang på Korevlevej på Hønsinge Lyng, hvor der var sat ild i en papirkurv. Der skete kun begrænset skade på bygningen.
- Det er ikke almindeligt med påsatte brand i vores sommerhusområder, men mon der ikke, der er en sammenhæng mellem i hvert fald tre af dem, siger Jens Larsen til Odsherred Avis.