Fido er for fed

For lidt motion og for fed kost. De dårlige vaner giver ikke bare vi mennesker mange livsstilssydomme. Problemerne giver vi videre til vore kære kæledyr som især døjer med overvægt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En syv år gammel labrador har spist for godt og skal behandles på Guldborgsund Dyrehospital for diabetes.

- Udviklingen går desværre i den forkerte retning. Vores kæledyr bliver tykkere og tykkere og får en række følgesygdomme, forklarer dyrlæge Steve Taarnhøj på Guldborgsund Dyrehospital.

De firbenede kæledyr som Blackie får for lidt motion og for meget mad af ejerne.

Kæledyrene får nu samme livstilssygdomme som os mennesker. Ifølge Dagbladenes Bureau får dyrene oftere problemer med nyrer og hjerte, og passiv rygning giver lungekræft.

På Dyrenes Beskyttelses katteinternat i Stubbekøbing, hvor man også har pension og sælger foder, nikker man genkendende til udviklingen.

- Vi oplever dagligt, at folk vil købe slanke-foder til dyrene, fordi de er blevet for tykke. Man skal kigge nøje efter fedtindholdet i foderet og ikke give dem for meget. Det kan koste dem mange leveår, hvis kattene er overvægtige, siger internatsleder Jens Petersen. 

En fordel er der dog for de firbenede for at komme ned i vægt. De bliver ikke så nemt fristet som os mennesker.

- De kan jo ikke komme i køleskabet, så de får kun det som ejeren smider i skålen, siger Steve Taarnhøj.


Nyhedsoverblik