Fem anholdt i drabs-sag

Politiet har i eftermiddag anholdt fem personer, der er sigtet for at stå bag et drab på en 22-årig knallertkører på Lolland natten til den 7. april.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 22-årige Thomas Petersen blev fundet død i vejkanten på Ørnekulevej på Lolland natten til den 7. april. Der var så mange mystiske omstændigheder i forbindelse med dødsfaldet, at politiet har undersøgt sagen som et drab.

I dag er tre mænd og to kvinder fra Nord-Lolland blevet anholdt i sagen, og de er nu sigtet for drab.

- Vi er dog ret overbeviste om, at ikke alle har været med i drabet. Nu skal vi afhøre dem i løbet af natten, og i morgen tager vi stilling til, hvor mange vi vil fremstille i grundlovsforhør, siger Søren Ravn-Nielsen, Vicepolitiinspektør hos Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi til TV2 Øst.

Politiet er fortsat i gang med afhøringerne, men regner med i løbet af mandag aften at have et mere præcist billede af, hvad der skete, da den 22-årige blev dræbt natten til den 7. april.

Da den 22-årige blev fundet, lignede det umiddelbart en ulykke. Men politiet undrede sig over, at hans styrthjelm, mobiltelefon og pung var væk. Derefter gik de igang med at finde ud af, hvor han havde været og afhørte folk i hans omgangskreds. Og det førte i dag til de fem anholdelser, fortæller Søren Ravn-Nielsen til TV2 Øst. 

 


Nyhedsoverblik