FC Vestsjælland henter omstridte Osama Akharraz

Den tidligere AGF- og Brøndby-spiller skal i foråret spille for FC Vestsjælland i Superligaen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu står det fast: Fodboldspilleren Osama Akharraz har fundet en ny klub. Den omstridte offensivspiller skal i foråret spille for FC Vestsjælland i Superligaen.

- Hans fodboldkvaliteter er sublime, og han har indgået på lige fod med den øvrige trup i både træning og træningskamp, hvor han i øvrigt blev noteret for et mål og to assists, siger FC Vestsjællands sportsdirektør, Jacob Gregersen, til klubbens hjemmeside.

- Så det er en absolut klassespiller, der de næste fem måneder spiller i rødt og blåt, siger han.

24-årige Osama Akharraz blev i efteråret løst fra sin kontrakt med AGF, efter at han flere gange havde gjort sig bemærket med disciplinære problemer og opsigtvækkende udtalelser.

Offensivspilleren har også tidligere spillet for Brøndby.

FC Vestsjælland ligger næstsidst i Superligaen med 15 point for 17 kampe.

Holdet har fire point op til OB på 10.-pladsen.

/ritzau/


Nyhedsoverblik