FC Vestsjælland henter islænding i Portugal

Midtbanespilleren Eggert Gunnthor Jónsson skal resten af sæsonen hjælpe FC Vestsjælland i Superligaen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I bestræbelserne på at redde tilværelsen i Superligaen har FC Vestsjælland hentet den islandske midtbanespiller Eggert Gunnthor Jónsson.

26-årige Eggert Gunnthor Jónsson er hentet på en fri transfer i portugisiske Belenenses og har fået en kontrakt for resten af sæsonen.

- Eggert har leveret et fantastisk indtryk under sit ophold på Vestsjælland. Han kommer med en super professionel indstilling og en vilje, som vi godt kan lide det i FCV.

- Ingen tvivl om at han er en klar styrkelse af truppen, siger FCV's sportsdirektør Jacob "Gaxe" Gregersen til klubbens hjemmeside.

Tidligere har Eggert Gunnthor Jónsson også optrådt i Wolverhampton og Charlton i England samt skotske Hearts. Han er noteret for 21 landskampe for Island.

FCV overvintrer på en nedrykningsplads i Superligaen.

/ritzau/


Nyhedsoverblik