Falske løfter til kræftpatienter

Danske regioner strammer yderligere op på tidsfristerne for behandling af kræftpatienter, Den 1. april skal fire grupper af kræftpatienter lynhurtigt have deres diagnose, men regionernes sygehuse kan ikke følge med, så kræftpatienterne frabeder sig uholdb

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kurt Højmann Hansen fik konstateret tarmkræft i november sidste år. Han kender nu hospitalets system så godt, at han ikke tror på, at sygehusene kan leve op til de nye stramninger.

- Det er en forfalsket og forgøglet meddelelse, den skal være underbygget totalt, før den meldes ud til os kræftpatienter, for ellers er det at give falske forhåbninger, siger Kurt Højmann Hansen.

Det er Danske Regioners formands garanti for hurtigere diagnoser, som irriterer kræftpatienterne.

- Jeg forventer, at kræftafdelingerne fra den 1. april overholder de nye initiativer, der ligger i kræftpakkerne, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Kræftpakkerne lover patienter med brystkræft og hoved- halskræft, at de får stillet en diagnose inden for syv dage, tarmkræft inden for ti dage og lungekræftpatienter inden for 20 dage, hvis det ikke er patienter med særlige komplikationer.

I dag tager det 14 dage før tarmkræftpatienter på Slagelse sygehus kommer til første behandling, men i fremtiden skal de være færdig med alle scanninger, blodprøver og vævsprøver inden 10 dage.

Hånden på hjertet, hvordan bliver det at overholde? Det bliver op ad bakke, spændende og voldsomt tilfredsstillende, når det lader sig gøre, siger Wilhelm Møller Pedersen, ledende overlæge på Slagelse sygehus.

Det kommer ikke til at ske den 1. april, siger formanden for sygehusene i Region Sjælland og han tør ikke love, hvornår han kan overholde kravet. 

Det er der ingen, der kan udtale sig om på et fornuftigt grundlag, men det bliver ikke den 1. april, det bliver umuligt at få til at fungere, siger Palle Andersen, formand for Forum for sygehuse og forskning i Region Sjælland.  

Sygehusene i regionen mangler lige nu sygeplejersker og læger, så de skal arbejde 25% mere end det overarbejde, de allerede tager i dag, for at få det til at hænge sammen.

Hvor lang tid tror du, at du kan få personalet til at arbejde 25% mere, end de allerede gør? Jeg tror ikke, at det er en situation, som er holdbar ret længe og det er heller ikke det, vi bygger det på, siger Wilhelm Møller Pedersen, ledende overlæge på Slagelse sygehus.

Sygehusene skal ud at finde personale og effektivisere.

Hos Kræftens Bekæmpelse vil man endnu ikke stille sig alt for kritisk over for stramningerne.

Jeg er sikker på, at det kræver mirakler nogle steder, at få det til at lykkes og vi tror på mirakler i Kræftens Bekæmpelse, siger Arne Rolighed, adm. dir. i Kræftens Bekæmpelse.   

Men i maj har Kræftens Bekæmpelse alligevel planlagt en undersøgelse af, hvordan det går med at overholde den nye garanti, så patienter i fremtiden kan slippe for mange ugers ventetid.   

- Man gå jo uvægerligt og siger: "Har det bredt sig til lever og lunger", så man går og er drønusikker i den tid til CT-scanningen viser det, siger Kurt Højmann Hansen.

Han fik til sin konsultation at vide, at hans kræft ikke har spredt sig, han skal derfor ikke vente på flere undersøgelser foreløbig.   


Nyhedsoverblik