Falck er for langsom

Falcks kontrakt med Greve Kommune er taget op til overvejelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Falcks kontrakt med Greve Kommune er taget op til overvejelse. Da Falck sidste år skrev kontrakt med kommunens Redningsberedskab, var det fordi, at Greve Kommune viste tillid til Falcks kvalitetsarbejde, og det arbejde sætter en ny kvalitetsopfølgning spørgsmålstegn ved, skriver Dagbladet.

Opfølgningen af 1. kvartal 2008 har nemlig vist, at Falck i 4 ud af 5 tilfælde af sygetransport ikke har afrapporteret korrekt, og at de i 10 ud af 110 tilfælde er for lang tid om at få brandbilen ud af garagen.

Ifølge Falcks Regionsdirektør, Region Sjælland, Hans Nielsen, skyldes det de trafikale forhold i området.

- I syv tilfælde er det køretøj nr. 2, der er forsinket. Det skyldes, at den er bemandet af frivillige, der ikke er udstationeret på stationen, men som bliver tilkaldt fra deres arbejdsplads. De trafikale forhold og vejarbejdet gør det nok svært at nå hurtigere frem, siger han. Falck vil nu forsøge at rekruttere frivillige, der bor tættere på stationen, men hvis der ikke opnås markante forbedringer inden sommerferien, vil kontrakten blive taget op til genovervejelse.


Nyhedsoverblik