Færge måtte vende om

Aflysninger på Scandlines-ruten mellem Gedser og Rostock efter at en færge tirsdag påsejlede kajkanten i Gedser havn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Scandlines melder om forsinkelser og aflysninger i løbet af onsdagen på ruten Rostock-Gedser efter at færgen Kronprins Frederik tirsdag eftermiddag sejlede mod kajkanten i Gedser havn. Uheldet betyder, at hver anden afgang nu er aflyst på ruten - og Scandlines anbefaler at bilister, der har reservation til de aflyste afgange  i stedet benytter færgerne fra Rødby

Uheldet skete da  færgen med i alt 248 passagerer  skulle lægge til i Gedser kort før kl. 17. Et kortvarigt strømudfald betød, at færgen sejlede  mod kajkanten, så bovporten satte sig fast. Derfor lå færgen i nogle timer i Gedser Havn, mens man prøvede om det kunne lykkes at få bovporten til at fungere. Men midt på aftenen blev forsøgene opgivet.

- Skibet blev fortøjet, så de 22 gående passagerer kunne komme fra borde, siger informationschef hos Scandlines, Gert Jakobsen.

Derefter vendte færgen tilbage til Rostock, hvor færgen kunne lægge til, så bilerne kunne forlade færgen via hækporten.

Uheldet betyder at ruten mellem Rostock og Gedser onsdag kun bliver befærdet af een færge - og det vil betyde en række uregelmæssigheder på driften, oplyser Scandlines


Nyhedsoverblik