¨

Færge-hjælp til små øer

Foto: TV ØST

Der er penge i farvandet til nye færger til landets små øer. I Finansloven er der blevet afsat penge, som kommunerne kan søge, hvis de vil købe nye færger til de 24 små øer i landet med færgedrift.

- Det lyder rigtigt godt. Der er flere kommuner, der har et akut problem med nedslidte færger, siger Henry Larsen fra Sejerø. Han er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.

De 19 kommuner som står for driften af færgerne til 24 danske øer kan fremover søge penge i en pulje stats-kroner. Puljen er på omkring 20 millioner kroner om året fra 2008 til 2010, og blev besluttet i finanslovsforhandlingerne, og kravet kom fra Dansk Folkeparti.

- Jeg er stolt over, at bo i en nation med mange småøer, og dem skal vi hjælpe. Vi kan jo ikke bygge broer overalt, siger Kristian Thulesen Dahl, finansordfører for Dansk Folkeparti.

 

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App