Fængsling forlænget for knivstikkeri

19-årig mand har fået forlænget sin varetægtsfængsling efter knivdrama i Ørslev nytårsnat

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 19-årige mand, der nytårsnat i Ørslev stak sin 16-årige lillebror med en kniv har fået forlænget varetægtsfængslingen frem til den 4. marts.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, men ifølge Sjællandske er det oplyst, at den 19-årige er godt kendt af politiet. Han er nemlig ligeledes sigtet i to andre sager om vold og trusler. Den ene i Vordingborg og den anden i København.

Den 19-årige har erkendt at have begået grov vold mod broderen, men han nægter sig skyldig i drabsforsøg