Fængslet for dødsvold

To mænd fra Kalundborg blev i dag varetægtsfængslet i fire uger. Begge er sigtet for dødsvold. Den 49-årige mand fra Kalundborg, der blev fundet død på en bænk i et af byens anlæg, er måske offer for rygter om pædofili og voldtægt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kom ikke bag på forsvaret, da dommeren i Holbæk i ret i dag varetægtsfængslede to mænd i fire uger. Begge er er sigtet for grov vold, der førte til døden for en 49 årig mand.

-Det kommer ikke som nogen overraskelse. Der har været en episode forud, hvor man finder en død mand i et anlæg. Det er også af interesse for min klient, at politiet får undersøgt sagen, siger den ene af de sigtedees forsvarsadvokat Steffen Thorborg til TV2 ØST.

Nogle timer før den 49 årige døde, var han blevet gennembanket med en styrthjelm. "Det var ren afstraffelse", har flere vidner fortalt til politiet.

I grundlovsforhøret kom det frem, at den 49 årige, der døde af indre kvæstelser, formentlig er offer for rygter i Kalundborg. Rygter om at den afdøde både var pædofil og voldtægtsmand.


Nyhedsoverblik