Fængslet for brandattentat

En 20-årig mand blev onsdag eftermiddag varetægtsfængslet i 4 uger sigtet for et brandattentat mod virksomheden Styrolit i Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et kast med en brandbombe mod en lagerbygning med flamingo-materiale i Maribo sendte onsdag eftermiddag en 20-årig mand i arresten.

Han sigtes for brandstiftelse mod virksomheden Styrolit, men skaderne blev begrænsede, fordi medarbejdere tidligt om morgenen opdagede, hvad der var sket.

Politiet mener, at fire børn - tre drenge og en pige - under 15 år var med til forbrydelsen, der angiveligt skulle have fundet sted, fordi de kedede sig.

En dommer i Nykøbing Falster fængslede manden for fire uger. Men den kendelse kærede han til Østre Landsret, oplyser politiet.

Den 20-årige er sigtet efter en paragraf, der kan give op til 6 års fængsel.


Nyhedsoverblik