Den 28-årige mand fra Tølløse havde på sms truet et ægtepar med at brænde deres hus ned. Og den trussel betød, at han tirsdag i retten i Holbæk blev idømt 14 dages fængsel. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.
Den 28-årige havde tidligere boet hos ægteparret, men de var på et tidspunkt kommet på dårlig fod med hinanden. Konflikten kulminerede i en sms, hvori den 28-årige truede med at brænde ægteparrets hus ned, hvis de smed hans ting ud.