Den største sundhedsreform i Danmark i næsten 20 år.
Sådan omtaler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) selv aftalen, der fredag formiddag blev fremlagt på et pressemøde.
Aftalen er blevet til gennem et bredt politisk flertal mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative og De Radikale.
Uden for står Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Liberal Alliance.
Aftalen har ifølge regeringen til formål at styrke det nære sundhedssystem - her får du overblikket over aftalen.
Megaregionen er en realitet
Sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland bliver til virkelighed.
Derved går antallet af regioner i Danmark fra fem til fire.
Den nye superregion får navnet Region Østdanmark og dækker over 2,8 millioner borgere, der i dag bor i de to regioner. Heraf bor cirka 30 procent i det nuværende Region Sjælland.
Den nye superregion vil også føre til en ændring i antallet af regionrådsmedlemmer.
Der vil i alt være 47 regionsrådsmedlemmer i den nye Region Østdanmark, mens der i dag sidder både 41 regionsmedlemmer i Region Sjælland og 41 medlemmer i Region Hovedstaden.
Flere læger til udfordrede områder
Det brede politiske flertal lægger især vægt på, at aftalen skal gøre op med den store geografiske ulighed med fordeling af læger i Danmark, hvor manglen især er stor i Region Sjælland.
I 2035 skal der være mindst 5.000 læger i hele Danmark. Det er 1.500 flere praktiserende læger, end der er i dag.
Allerede i 2025 skal der være fokus på at fordele lægerne mere lige. Især på Lolland og Falster vil man kunne mærke, at der kommer flere læger, lød det på pressemødet.
Der skal desuden laves en honorarordning til områder med svag lægedækning, således at klinikker med mange behandlingskrævende patienter får mere økonomisk støtte. Ordningen skal træde i kraft i 2027.
17 nye sundhedsråd
Reformen vil også give sundhedsvæsnet en ny struktur med 17 nye sundhedsråd, som skal bidrage til et tættere samarbejde mellem kommuner og regioner. To af rådene placeres i det nuværende Region Sjælland.
Målet med sundhedsrådene er at skabe et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne.
Sundhedsrådene vil bestå af både kommunale og regionale repræsentanter og får til opgave at varetage regionernes sundhedsopgaver indenfor et afgrænset geografisk område.
Det indebærer blandt andet planlægning af drift af sygehuse og almenmedicinske tilbud.
Hvert sundhedsråd får deres egen økonomi. De individuelle budgetter fremgår ikke af den nye aftale, men tilbage i september fordelte pengene sig således i udspillet.
Tallene var foreløbige, og der var fordelt flest penge til sundhedsråd med stor patienttyngde og store geografiske afstande.
Det gælder blandt andet akutsygepleje, patientrettet forebyggelse og såkaldte midlertidige ophold på nye regionale sundheds- og omsorgspladser.
Sundhedsrådene skal sikre, at staten, regioner og kommuner taler bedre sammen, så patienter ikke bliver tabt mellem sygehuse, de praktiserende læger og andre behandlingstilbud.
Dermed er ønsket, at sundhedsrådene skal skabe mere nærhed for borgeren ved at omstille sundhedsvæsenet og bringe det tættere på borgeren.
27,5 milliarder til de moderne sygehuse
Sundhedsreformen skal sikre massive investeringer i landets sygehuse.
Der tilføres 27,5 milliarder kroner for perioden 2026 til 2035.
Heraf går 22,5 milliarder kroner til investeringer i moderne sygehuse, 3,5 milliarder kroner til bedre fysiske rammer for lokale sundhedshuse, og 2 milliarder kroner til investeringer i udbredelse af nye digitale løsninger.
Bedre forløb til kronikere
Kronikere skal kunne tilbydes et bedre forløb i sundhedsvæsnet og skal have ret til få en samlet behandlingsplan indenfor et bestemt tidsrum.
Der vil blive udarbejdet fem specifikke kronikerpakker, som vil blive indfaset over en årsrække. Rækkefølgen vil være KOL i 2027, Diabetes i 2028, hjertesygdomme i 2029 og kompleks multisygdom i 2031.
Hele aftalen kan du finde her.