For få unge tager en uddannelse

Færre unge planter sig på skolebænken, men skifter i stedet kuglepennen ud med limpistoler og hæftemaskiner. Det er et problem - både for de unge og for samfundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg synes ikke, jeg har råd til at tage en uddannelse færdig.

Det siger Janni Rasmussen, der arbejder på fabrikken Nordic Air Filtration i Nakskov.

Hun har ikke gennemført en uddannelse, siden hun forlod folkeskolen efter 10. klasse.

Derved figurerer hun i statistikken over de unge, der ikke har taget sig en uddannelse.

I vores region er andelen af unge, der ikke har taget en uddannelse ti år efter, de forlod folkeskolen, fordelt således:

Lolland 34,0%

Faxe 32,5%

Guldborgsund 31,4%

Odsherred 31,2%

Vordingborg 29,5%

Ringsted 29,2%

Slagelse 28,7%

Holbæk 27,8%

Stevns 27,7%

Kalundborg 25,7%

Næstved 24,3%

Sorø 21,8%

Lolland kommer ind på en trist niendeplads over de kommuner i Danmark, hvor det står værst til.

- Det er ikke godt nok, mener formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune, Hanne Møller.

Hun vil arbejde på, at Lolland Kommune laver flere uddannelsestilbud til de unge.

Og det er nødvendigt, hvis arbejdsløsheden ikke skal stige, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har lavet undersøgelsen om de unge uddannelse.

- Vi har jo en teknologisk udvikling, vi har en globaliseringsproces, og der bliver simpelthen færre og færre ufaglærte jobs, fortæller Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Rådet foreslår, at skolepligten sættes op til 12 år - og at der laves nye uddannelser for dem, der ikke er bogligt stærke.


Nyhedsoverblik